Velkommen hos R. Hansen & Søn ApS
Med mange års erfaring og speciale inden for kloakservice, tilbyder vi kvalitetskloakrensning og -spuling, slamsugning, TV-inspektion, rodskæring og anlægsarbejde. Mange af vore kunder er trofaste gengangere igennem en årrække, og vi sætter stor ære og indsats i at levere et ordentligt stykke arbejde af høj standard og kvalitet.
R. Hansen & søn ApS startede tilbage i 1922, hvor Rasmus Hansen etablerede sig som murermester i Dalum. Han byggede bl.a. Dalum Plejehjem, det der i dag hedder Hjallese Plejecenter.
I 1960 overtog sønnen, Poul Hansen, der, som autoriseret kloakmester, ændrede virksomheden til kun at udføre entreprenørarbejde med primær fokus på kloakservice. Efter at sønnen, Erik Steen Hansen, blev autoriseret kloakmester, overtog han i 1998, og virksomheden blev omdannet til et anpartsselskab.
I dag er det Erik Steen Hansens datter, Gitte Zimmermann, der sidder bag roret. Gitte er derved 4. generation i familiefirmaet og fungerer både som indehaver og autoriseret kloakmester.
Persondataforordning : I anledning af indførelsen af den nye persondata-forordning, kan der informeres om følgende:
Personlige oplysninger, som vi har indsamlet og fortsat indsamler, benyttes alene til firmaets almindelige omgang med vores kunder og til opfyldelse af vores kontraktlige forpligtigelser overfor vore kunder. Vi opbevarer oplysninger, så længe de er relevante for kundeforholdet og så længe som evt. lovgivning foreskriver, at vi kan gøre det.